I Afsnit 5.5
Import og eksport

I oversigt 16 vises importen og eksporten fordelt på varer og tjenester for perioden 2009 til 2018. Udviklingen i eksporten har været svingende, med høje vækster i 2010, 2014 og 2016, hvor eksporten er steget med hhv. 9,4 pct., 11,8 pct. og 15,2 pct. Importen har været mere markant stigende gennem perioden frem til 2011. I 2018 er importen steget med 5,7 pct. og er således steget mere end eksporten.

 

Kigger man på fordelingen af importen på varer og tjenester, kan det ses, at den store stigning frem til 2011 i importen primært kan henføres til importen af tjenester. Importen af tjenester, som i 2011 udgjorde 7.613 mio. kr., er siden en faldet til 2.955 mio. kr. i 2018.

 

Oversigt 16. Import og eksport fordelt på varer og tjenester 2009-2018

	2009	2010	2011	2012	2013	2014	2015	2016	2017*	2018*
	Løbende priser, mio. kr.
Import i alt ....................	7.463	10.758	13.338	9.594	8.778	7.755	7.654	8.214	8.207	8.675
Varer ........................	4.287	5.019	5.725	5.160	5.678	5.237	4.805	5.286	5.310	5.720
Tjenester .....................	3.176	5.739	7.613	4.434	3.100	2.518	2.849	2.928	2.898	2.955
Eksport i alt ...................	4.168	4.794	5.476	5.670	5.685	6.137	6.319	7.429	7.634	7.868
Varer ........................	2.658	3.156	3.805	4.032	4.052	4.447	4.425	5.318	5.587	5.789
Tjenester .....................	1.510	1.638	1.671	1.639	1.633	1.689	1.894	2.111	2.047	2.079
	Kædede værdier, 2010-priser, mio. kr.
Import af varer og tjenester ........	7.764	10.758	12.695	8.886	8.297	7.346	7.473	8.295	8.037	8.497
Eksport af varer og tjenester .......	4.381	4.794	4.998	4.803	4.917	5.498	4.953	5.704	5.395	5.620
	Årlig real vækst i pct.
Import af varer og tjenester ........	-9,4	38,6	18,0	-30,0	-6,6	-11,5	1,7	11,0	-3,1	5,7
Eksport af varer og tjenester .......	-8,3	9,4	4,3	-3,9	2,4	11,8	-9,9	15,2	-5,4	4,2

Kilde: http://bank.stat.gl/NRD01  

 

Oplysningerne om import og eksport kommer hhv. fra udenrigshandelsstatistikken og betalingsbalancen.

 

I forbindelse med indsamling af data til betalingsbalancen bliver virksomhederne spurgt, om de har haft proviantering, bunkring eller reparation fra/til udlandet. Netop disse er karakteriseret som varer og er derfor med til at øge differencen mellem import og eksport af varer i udenrigshandelsstatistikken og nationalregnskabet.

 

Udenrigshandelsstatistikken med varer er veldokumenteret og anses i almindelighed for at være af god kvalitet. Der har dog ved revisionen vist sig en række uoverensstemmelser med andre, yderst pålidelige, kilder til eksporten af fiskeprodukter. Som omtalt ovenfor, er der derfor opstillet nye tal for eksporten af disse produkter, hovedsagelig med udgangspunkt i eksportoplysninger fra Skattestyrelsen. I forbindelse med opstillingen af et nyt system af energibalancer har der også vist sig behov for nogle rettelser til importen af brændstof. Grønlands Statistik har ikke foretaget yderligere justeringer udover de ovennævnte tilføjelser. Under afstemningen af varebalancerne afviger oplysninger om import og eksport af varer derfor ikke fra tallene i udenrigshandelen.

 

Derimod har afstemningen af varebalancerne vist et behov for yderligere import af tjenester, hvorfor tallene afviger fra tidligere offentliggjorte tal.